Skip to main content

Om Frivilligcenter Allerød

Frivilligcenter Allerød er startet af foreningen Frivillighed og Medborgerskab Allerød (FOMA) og blev en realitet 1. april 2024 med ansættelse af centerleder Louise Lahn Sørensen.

FOMA har arbejdet for sagen siden efteråret 2020, hvor det hele startede omkring et spisestuebord. Herfra er tanker og ideer udviklet og bestyrelsen har besøgt andre frivilligcentre og deltaget i kurser for at kvalificere vores arbejde. Vi ser et udækket behov for samarbejde mellem  foreninger, grupper og enkeltpersoner som vil det frivillige arbejde og her kan frivilligcentret spille en afgørende rolle.

På byrådsmødet d. 22. juni 2023 besluttede et enigt byråd at støtte op om etablering af Frivilligcenter Allerød og Social- og Boligstyrelsen imødekom i oktober 2023 vores ansøgning. Så nu er vi igang!